|
Backgammon holdet Mama Lustra er stiftet i 1995 af holdkaptajn Bernhard Nordentoft.
I starten hed holdet T32BØ idet det udsprang af det århusianske hold T32B. T32B var stiftet i 1992 af Bernhard Nordentoft.
I sæsonen '95-'96 spillede holdet på Café Pandemonium, Ravnsborggade, Nørrebro. Vi rykkede prompte fra serie 1B til 3. division. Sæsonen '96-'97 i 3. division ØB havde vi hjemmebane på Medborgerhuset Kapelvej 44, Nørrebro.
Siden '97 har vi holdt til på Café Mama Lustra, Istedgade 96, Vesterbro. Oprindeligt skiftede vi foranlediget af Jakob Sønder Jensens bekendte Julie Ring-Hansen. Julie startede og ejede Café Mama Lustra.
Sammen med fantastiske Julie og hendes formidable barpiger fortsatte holdet med raketfart mod Elitedivisionen. Sæsonen '97-'98 slutter med oprykning til 2. division.
'98-'99 sæsonen bliver en turbulent omgang hvor Holdkaptajnen en kort overgang fejlagtigt tager orlov for at koncentrere sig om sit job. Buster og Jørgensen træder ind på holdet og grundstammen til næste oprykning stribe falder på plads: Jørgensen, Buster, Sønder og Nordentoft.
1999-2000 spiller de fire stort set alle kampe og vinder suverænt 2. division ØB. Oprykningen er på plads flere runder før afslutningen. Sæsonen slutter med den legendariske nat på Wonder Bar.
2000-2001 regner holdet med at skulle stabilisere sig i 1. division Ø. Men tempoet fra sæsonen før kan ikke bremses og igen tromler ML direkte gennem 1. division til en plads i Play Off og oprykning til Elitedivisionen. Peter Toftsø træder denne sæson ind som den 5. musketer.
2001-2002 gælder det om at hænge på i Elitedivisionen. De to verdensstjerner Gus Hansen og Peter Jes Thomsen træder ind på holdet og giver den stabilitet der via play-off sikrer forbliven i Elitedivisionen. Peter Toftsø vinder det første klubmesterskab. Jakob Sønder vender tilbage fra USA og stifter et II-hold der prompte rykker op i 3. division.
2002-2003 klarer ML sig nogenlunde i Elitedivisionen og tager en rimelig 8.-plads. Både Christian Sønder og Holdkaptajn Nordentoft runder de 100 førsteholdskampe. Trods mange udenlandsrejser bider Verdensmester Peter Jes sig for alvor fast med leverance af mange sejre. Buster vinder det andet klubmesterskab. II-holdet slutter i den bedre halvdel af 3. division ØB.
2003-2004 bliver igen en svær sæson i Eliten. Efter tre runder har Mama Lustra scoren 1-11! Med en kraftanstrengelse kommer holdet dog på benene over nytåret og slutter igen på 8-pladsen. For første gang nogensinde har holdet ikke forbedret sin position fra sæsonen før. Buster genvinder klubmesterskabet. II-holdet slutter på en play-off plads fra 3. division og rykker op i 2. division.
10-års jubilæums sæsonen 2004-2005 indledes med store reformer. Holdet flytter fra Mama Lustra og tager et "overgangs"-navn: ML. Den ny hjemmebane er Pegasus, Mysundegade 28, men stadig i Istedgade-kvarteret. Smukke Sadaf bliver holdets ny gudinde og ikon. Jørgensen skifter til II-holdet, men Nordisk mester Karsten Bredahl, Steen Grønbech og Tanja Lewis træder ind på I-holdet som pludselig råder over hele 9 spillere i ind- og udland. Sæsonen bliver en fantastisk succes idet I-holdet kæmper med om guldet og ender på 2. pladsen, mens II-holdet overgår sig selv og bliver nr. 2 i pokalen. Holdkaptajn Nordentoft vinder klubmesterskabet.
ML, Backgammonklub, Backgammon, Gammon, Dansk Backgammon Forbund, Elitedivision, Bernhard Nordentoft, Bernie, Nordentoft, referat, Peter Jes Thomsen, PJT, Gus, Gus Hansen, Gustav Hansen, Christian Sønder Jensen, Lars Christian Bentzen, Buster, Jakob Jørgensen, Jønke, Peter Toftsø, Steen Grønbech, Karsten Bredahl, Tanja Lewis, Pegasus, Mysundegade 28, 1668 København V, Vesterbro, Istedgade, Jakob Sønder Jensen, Morten Lylloff, Jonas Ratje, Poul Løvbo, Bent Christensen, Huseyin Koyuncu
|