|
Elitedivisionen, 03.02.2005 Nemo - ML 2 - 2
Spillested: Nemoland, Bådsmandsstræde 43, 1407 København K
30309 Serge Rived - 9601 Gus Hansen 17 - 12
2382 Morten Lassen - 11942 Christian Sønder 14 - 17
X22 Poul Magriel - 10704 Steen Grønbech 15 - 17
2150 Mads Andersen - 10028 Tanja Lewis 17 - 13
Giganternes møde!
Torsdagens Kamp mellem nr. 2 og 3 i Elitedivisionen blev af den inkarnerede ML-fan, Hans Kristian Mathiesen, Kolding, døbt: "Den stærkeste match i holdturneringens historie". At det ikke var tågesnak fremgår af opstillingerne ovenfor: ML med tre mand over 1200 i rating og den internationale stjerne Gus Hansen på 4. bræt. Nemo med de to internationale stjerner X22 Magriel og Serge Rived samt Lassen/Holm og eks-verdensmester Mads Andersen! Af frygt for ML's formidable styrke i de Københavnske opgør, havde kaptajn Holm/Lassen endda ekstraordinært indkaldt både Katja Spillum fra fjeldene og Nemos Thomas Jespersen m.fl. De fik dog alle plads på bænken hos Nemo aka Chelsea Backgammon Club.

Det traditionsrige pre-match måltid på Under Elmene. Spillum, Holm/Lassen, Carina Meile, Nordentoft, Mads Andersen, Sønder, Grønbech, X22 Magriel, Serge Rived foreviget af Toftsø.

Toftsø orienterer Magriel og Serge om at Sønder har planer om at tage sin 7. skalp i træk!

Gus fik sin sæsondebut med et kedeligt nederlag til Serge Rived. Der kom aldrig for alvor spænding i kampen idet Serge producerede hvad der skulle til. Til gengæld var det formidabelt underholdende for tilskuerne idet Gus kommenterede alt hvad der rørte sig på og omkring brættet! Der faldt en del brænde ned over Riveds doble-beslutninger. Han doblede for sent og droppede for meget, mente Gus. Illustreret af nedenstående eksempel på Serges ubehag ved kuben:

Gus (blå) tænkte længe over denne før han doblede. Med god grund - for det er kun lige akkurat en dobling (Snow 4). Til gengæld skældte han længe ud på Serge (hvid) fordi franskmanden straks takkede nej! Igen med god grund idet det er en grim fejl (0,225, Snow 4) at passe denne. Det hjalp dog ikke meget da Serge alligevel spadserede den hjem 17-12.

Sønder Sr. trak ironisk sin daglige samarbejdspartner Holm/Lassen. Sønder vandt i vanlig stil sin 7. Elite-match i streg. Han arbejdede sig sikkert foran 16-9. Så sprellede Morten lidt og kom på 16-14 før Sønder lukkede sækken. På dette tidspunkt havde Morten under 30 sek. tilbage på uret og ville givet have tabt en DMP på tid. Kampen blev noteret direkte i snowie af Carina (tv. i billedet). De spillede begge meget tæt på 4,5. Bagerst i billedet ses Katja Spillum og Sønders højgravide kæreste Tik.
Matchen findes noteret øverst på siden.

Grønbech trak verdensstjernen Poul "X22" Magriel. Det var en lang tur op ad bakke til stillingen 5-15. Men her startede den hårdføre Grønbech et formidabelt comeback. Han fortæller: "Jeg var i store problemer kom bagud 5-15, men så gik Magriel i stå. 2 gammons bragte mig på 13-15. Så vandt jeg to almindelige (doblede) og det var slut! Måske Toftsø, der noterede matchen, har en andel i sejren. Han fik ihvertfald irriteret Magriel ved hele tiden at spørge hvad han havde rullet efter en dans...".
Iflg. Snowie spillede Steen med fejlrate 4,2 og Magriel 5,3. Matchen findes noteret øverst på siden.

På det sidste bræt havde Tanja en jernhård match mod Mads Andersen. Da hun var foran 12-8 skal Mads slå 22 eller højere for at vinde på en 4-knold. Han slår 66 og stillingen bliver 12-12. Og herfra vinder han. Det var en kamp præget at store sving og det var et smertefuldt nederlag efter flere muligheder for at afgøre kampen i Tanjas favør.
2-2 var et rimeligt resultat mellem to uhyggeligt stærke hold. Og det afspejlede også en enormt spændende aften hvor stillingen bølgede frem og tilbage og alle kampe blev meget lange og krævende.
ML, Backgammonklub, Backgammon, Gammon, Dansk Backgammon Forbund, Elitedivision, Bernhard Nordentoft, Bernie, Nordentoft, referat, Peter Jes Thomsen, PJT, Gus, Gus Hansen, Gustav Hansen, Christian Sønder Jensen, Lars Christian Bentzen, Buster, Jakob Jørgensen, Jønke, Peter Toftsø, Steen Grønbech, Karsten Bredahl, Tanja Lewis, Jakob Sønder Jensen, Morten Lylloff, Jonas Ratje, Poul Løvbo, Bent Christensen, Huseyin Koyuncu, Pegasus, Mysundegade 28, 1668 København V, Vesterbro, Istedgade
|