Spillested: Mama Lustra, Istedgade 96-98, 1650 København V
2872 Jakob K. Jørgensen - 2111 Peter Friberg 16 - 17
20738 Lars Chr. Bentzon - 2402 Karsten Bredahl 11 - 17
9515 Bernhard Nordentoft - 10982 Flemming Secher 17 - 15
11942 Christian Sønder Jensen - 1605 Jes Bondo 17 - 6
Ærgerlig uafgjort mod Klaps
Så oprandt dagen som hele byen havde ventet på: Returopgøret og klassikeren mellem Mama Lustra og Klaps. Efter nederlag på udebane i oktober havde ML noget at hævne.
Klaps havde sendt de to gamle konger: 1605 Bondo og 2402 Bredahl samt to nye mand: 2111 Friberg og 10982 Secher. Ville de nye modstå det enorme pres dette klassiske opgør fremtvinger?
ML stillede med guldalder-kæden: Sønder, Buster, Jørgensen og Holdkaptajnen.
Allerede efter en time ser det godt ud. Sønder rejser sig og rækker armene mod loftet. Danmarksmester i DMP, Bondo, er blevet kørt over og ud af højttalerne drøner Peter Bellis "Laila fra Istedgade". Den gode Mama Lustra julestemning spores... 1-0 til ML.
Holdkaptajnen starter med at tage en mere end betændt knold fra Secher. En mand på gærdet mod 4-punktsbord uden at have udviklet noget selv. Og så er stillingen efter en gammon 0-4. Secher tager også det næste parti. 0-5. Men nu er den unge Klapser så begejstret, at han gentager Nordentofts nummer fra første parti og sluger en giftig knold. 4-5 hurtigere end Bredahl får børn.
Herfra bølger kampen langomt frem og tilbage til stillingen 15-15. Holdkaptajnen dobler straks, DMP. Secher får en mand på gærdet mod et trepunkts bord og kommer ikke ind, før Holdkaptajnen har taget fire brikker af. Av av kampen er slut og 2-0 til ML. I samme øjeblik annonceres det, at Brøndby har sendt Schalke ud af UEFA-cuppen. De gamle dage ER tilbage!
Nu vendes opmærksomheden mod Jørgensen som har haft en lang lige kamp mod 2111 Friberg.
Foran 15-14 får Jørgensen dobbeltskud hvor et hit givet vil afgøre spillet til Mama Lustras fordel. Men han misser og Friberg kommer frem til crawford ved 16-14. Han overlever og dobler omgående Jørgensen ud i næste spil til 16-16 og aftenens anden DMP. Denne gang trækker ML dog det korte strå. Jørgensen får chancen for at afgøre det med et pas-rul til sidst. Men den sønderjyske rullearm svigter og Friberg vinder. 2-1.
Sidste mand er Buster som fra at have været bagud 0-13 har kæmpet sig op til 11-14. Desværre tager Karsten igen fat og lukker til 11-17. Mønsteret genkendes fra forrige torsdag og Buster sendes hjem til terapi. 2-2.
Resultatet er ærgerligt da alt tegnede meget lyst for ML tidligere på aftenen. Begge holdkaptajner havde brug for mere end uafgjort men som altid trykkes der hånd og takkes pænt for kampen.
Holdkaptajnen udtaler: Nu ser vi fremad mod 6. december med julefrokost og Danmarks vigtigste turnering: Mama Lustra holdmesterskabet! Efter nytår smøger vi så ærmerne op og skraber de nødvendigt point sammen.
I mellemtiden kan vi øve os og indlede julehyggen med at betragte en af vores fortabte sønner, Gus, på TV3 og i Euroman.