|
Elitedivisionen, 06.01.2005
ML - Hitmen 3 - 1
Spillested: Pegasus, Mysundegade 28, 1668 København V
10704 Steen Grønbech - 519 Anne Dahlin 8 - 17
2179 Peter Toftsø - 1122 Claes Norreen 17 - 11
9515 Bernhard Nordentoft - 1588 Lars B. Jørgensen 17 - 10
10028 Tanja Lewis - 4876 Michael Jourdan 17 - 7
3-1 igenigen og ML fører Eliten!
Torsdag d. 6. januar 2005 nåede Mama Lustra toppen af sin 10-årige reise reise fra serierne i 90'erne: 1.-pladsen i Elitedivisionen. Symptomatisk for sæsonen blev det i den 8. 3-1 sejr og over de hyggelige naboer fra Frederiksberg: Hitmen. Scenen for anstrengelserne var hjemme hos Sadaf med live-jazz i nabolokalet og glimrende øl i glasset.
Aftenen startede med en hovsa-oplevelse, idet Grønbech ganske pludseligt havde tabt til 519 Dahlin! Alt var fryd og gammen til Grønbech-føring 8-5. Men ganske pludseligt stod der 8-13 og Grønbech (hvid) stirrede ind i kuben ved nedenstående stilling:
Ifølge fætter Snowie en lidt vel hidsig dobling. Steen snupper den som han skal.....og kommer ikke af baren igen før spillet er forbi! Gammon og kampen tabt. 0-1!
På dette tidspunkt er Tanja en smule foran, Toftsø nede 0-9 og Nordentoft bagud 2-4. Det ser ikke helt pænt ud på Pegasus! Fra bagud 2-4 mod 1582 LBJ tager holdkaptajnen dog sagen i egen hånd og giver LBJ nedenstående 4-würfel at tænke over.
 Korrekt redobling og take. Nordentoft ruller nu 64 og skal vælge mellem at spille 18/14 18/12 eller dække 8 med 18/8. Kaptajnen vælger korrekt det "store" split 18/14 18/12 under henvisning til at en efterladt brik på 18 også ville efterlade mange indirekte skud. LBJ hænger fast på gærdet og må snart se en gammon i øjnene. 10-4 til kaptajnen. Heroisk kæmper LBJ mod overmagten til 10-9 og 12-10. Men så trykker kaptajnen igen på speederen og lukker 17-10. 1-1.
I mellemtiden er Toftsø gået i et sandt arbejdsraseri og har først udlignet til 9-9 mod 1122 Norreen og derfra tordner arkitekten videre til en 17-11 sejr. 2-1 til ML!
Tanja har også strammet grebet om 4876 Jourdan og øger på den rolige Lewis-facon sin føring. Ved stillingen 13-7 nedenfor, venter Tanja endnu et rul før hun redobler.

Meget skarpt set at matchstillingen i netop denne situation gør det rigtigst at vente en omgang. Jourdan dropper og kort efter vinder Tanja 17-7.
ML tager førstepladsen i to dage indtil Kolding indhentede afstanden i weekendrunden lørdag d. 8. januar. Men det er en anden historie....
ML, Backgammonklub, Backgammon, Gammon, Dansk Backgammon Forbund, Elitedivision, Bernhard Nordentoft, Bernie, Nordentoft, referat, Peter Jes Thomsen, PJT, Gus, Gus Hansen, Gustav Hansen, Christian Sønder Jensen, Lars Christian Bentzen, Buster, Jakob Jørgensen, Jønke, Peter Toftsø, Steen Grønbech, Karsten Bredahl, Tanja Lewis, Jakob Sønder Jensen, Morten Lylloff, Jonas Ratje, Poul Løvbo, Bent Christensen, Huseyin Koyuncu, Pegasus, Mysundegade 28, 1668 København V, Vesterbro, Istedgade
|