5 kampe der ændrede sæsonen!
2. oktober: Klaps 4 - Mama Lustra 0
På sæsonens indledende nedtur nåede holdet bunden da Holdkaptajnen, Toftsø, Sønder og PJT alle blev sendt i brædderne inden kl. 21.
Ikke mere at sige om denne pinagtige aften på Cafe Noah.
Holdkaptajnen måtte nu hjem og rydde skrivebordet. Og ud af nattens utrættelige slid og hundrede af telefonopkald kom den forbløffende holdsammensætning til weekenden i Holstebro: PJT, Jørgensen, Holdkaptajnen og Lylloff venligst udlånt fra 2. holdet.
4. oktober: Kolding 2 - Mama Lustra 2
Efter 5 timer i holdbussen med den sagte baggrundsstøj af Lylloffs rallen satte holdet sig anderledes energiske til brættet. Og her åbnede Lyl og PTJ ballet med 2 point som tredoblede den samlede sæsonscore og samtidig gav fornyet håb over hele linien.
4. oktober: Odense 2 - Mama Lustra 2
En komplet kopi af den første kamp. Men nu så megen gejst at Jørgensen og Holdkaptajnen under aftenens chouette åbnede helt op for brok sluserne og erklærede at dagen og livet i almindelighed var en fiasko. ikke desto mindre var holdet samlet trådt tilbage i kampen om at forblive i Eliten.
5. oktober: Ålborg 1 - Mama Lustra 3
Søndagen startede med et nyt højdespring: Årets første holdsejr og selv holdkaptajnen var nu istand til at tage point. 17-1 blev Carsten fra Ålborg pryglet!
5. oktober: Århus 2 - Mama Lustra 2
Weekenden sluttede af med endnu en uafgjort og Jørgensen kom også med på tavlen. Supersub Lyl tabte sin første kamp på 1. holdet. Men der skulle 5 forsøg til før han tabte sin 100% status.
Alt i alt en weekend uden holdnederlag og 9 tiltrængte point ud af 16 mulige.