|
Elitedivisionen, 12.-13. februar 2005
Spillested: Fredericia Billard Klub, Nørrebrogade 131, 7000 Fredericia
Flot sæson afsluttes med sølvmedaljer!
ML - Kolding 2 - 2
9515 Bernhard Nordentoft - 15794 Morten Daugbjerg 17 - 16
11942 Christian Sønder Jensen - 13051 Christian Munk Christensen 17 - 14
2179 Peter Toftsø - 18782 Mikael Jensen 9 - 17
10704 Steen Grønbech - 20773 Hans Kristian Mathiesen 4 - 17
Gennem sne og storm kom ML frem til weekendens første og meget afgørende styrkeprøve: Topkampen mod Kolding. Eftersom Kolding før kampen var 5 point foran ML var kravet for fortsat spænding i Eliten tæsk til Kolding. Spændingen var dog hurtigt ude af verden, idet Kolding var foran 2-0 efter et par timer. "Den inkarnerede fan" og "Jensen med det falske skæg" viste hvorfor Kolding har været suveræne i 04-05 sæsonen! Nu måtte Sønder og Nordentoft arbejde hårdt for at fastholde sølv-placeringen. Sønder svarede først igen: Efter at have ført hele vejen lukkede han pænt sin 8. sejr i træk med 17-14 over 13051 Munk. Kampen mellem 15794 Daugbjerg og holdkaptajnen blev anderledes farlig idet Kolding-chefen bragte sig foran 16-9 efter en række nervepirrende slag. Men stille og roligt arbejdede kaptajn Nordentoft sig tilbage over 10-16, gammon til 14-16, 16-16 til sejr i DMP 17-16. 2-2 mod Kolding og sølv-placeringen var fastholdt. Som et enkelt kuriosum skal dette spektakulære drop af Daugbjerg nydes:

Det er en mindre fejl (0,061) at sende denne redobling afsted. Men til gengæld er det en 0.377 fejl at droppe - og så er doblingen jo fin nok :-) Det bliver dog Nordentofts 2 sidste point indtil comebacket fra 9-16.
Hvalfisken - ML 2 - 2
2295 Lise Nielsen - 2179 Peter Toftsø 17 - 9
6201 Kenny Nissen - 9515 Bernhard Nordentoft 17 - 14
6222 Jan Olsen - 10704 Steen Grønbech 8 - 17
9539 Kaj Damgaard Nielsen - 11942 Christian Sønder Jensen 9 - 17
Næste stop denne lørdag blev årets sensation i dansk backgammon: Hvalfisken fra Svendborg. Eftersom fisken var på vej op og ML traditionelt nøjes med 3 point om lørdagen gik ML-stjernerne til opgaven med respekt. På den baggrund var 2-2 som ved forrige møde et nogenlunde udbytte. I bagklogskabens klare lys vandt Hvalfisken også sine øvrige 3 kampe denne weekend, såe....
Sønder nappede sin 9. i streg og virkede ustoppelig!
Roskilde - ML 3 - 1
6797 Frede Tømmerup - 2402 Karsten Bredahl 4 - 17
10789 Robin Neumann - 11942 Christian Sønder Jensen 17 - 15
11350 Klaus Rydeng - 10704 Steen Grønbech 17 - 14
14273 Brian Pedersen - 10028 Tanja Lewis 17 - 14
Søndag morgen stod på fire banditter fra Roskilde. Fra København var ankommet friske forsyninger i form af Bredahl og Lewis.
Bredahl viste storform og knuste 6797 Tømmerup. De tre sidste bræt bølgede frem og tilbage og vippede beklageligt til Roskildes fordel til sidst.
14273 Brian Pederen præsterede denne fine dobling hvor Tanja er 51,3% favorit:

Til Brians forsvar skal dog indskydes at det "kun" er en 0,150 fejl iflg. Snow 4. Der er nemlig 30% af Brians gevinster hvor Tanja går gammon!
Nu skulle ML lukke sæsonen mod de gamle hædersmænd fra Klaps. Der var nervøse udbrud fra mange af de ventende fans: Både Hvalfisken (som netop havde banket Nemo 3-1), Nemo selv og Århus var kun 1 point efter ML. Men kaptajnen manede til ro med opremsning af de mange naturens tegn der lovede godt for ML som sølvvinder at the end of the day: "Der er tradition for at ML sender Klaps i play-off, ML har været suveræne i de interne Københavnske opgør denne sæson og har du set deres hjemmeside? De tror jo ikke rigtig selv på det!" Kollapstajn Stegenborg var til gengæld hvid som den nyfaldne sne i ansigtet. Klaps var kun et point over Roskilde i playoff og var netop snublet mod Aalborg mens Roskilde havde slået de mægtige ML! Roskilde skulle nu møde de mætte mestre fra Kolding mens Stegenborgs drenge stod overfor den gamle drage ML! Klapserne trøstede hinanden mens det uundgåelige tårnede sig op i horisonten: Klaps i playoff....igen!
ML - Klaps 3 - 1
2402 Karsten Bredahl - 1339 Lasse H. Madsen 17 - 11
10028 Tanja Lewis - 408 Asger Kring 17 - 15
11942 Christian Sønder Jensen - 10689 Kristian Stegenborg Larsen 12 - 17
10704 Steen Grønbech - 10982 Flemming Secher 17 - 4
Fra starten pressede ML's firkløver Klapserne helt ud over baglinien. Efter 20 minutters spil førte Sønder 12-0 over Stegenborg, Tanja 5-0 over Asger, Grønbech 10-1 over Secher og Bredahl 6-0 over Lasse. Samlet 33-1 i ML's favør! Grønbech og Bredahl kørte den direkte vej herfra til sejr. Men Klapstajn Stegenborg bed tænderne sammen og lavede et forrygende comeback og vandt efter 17 point i streg 17-12 over Sønder! Under hård og nådesløs kamp på sidste bræt blev det meddelt at Roskilde havde spillet 2-2 og Hvalfisken vundet 3-1. ML's Tanja skulle nu vinde over Asger på sidste bræt for at undgå omkamp med Hvalfisken om sølvet. Og Asger skulle slå Tanja for at redde Klaps fra at dumpe under Roskilde i playoff! Kampen varede længe efter at alle andre bræt var blevet tavse i det store billardcenter. I åndeløs spænding fulgte tilskuerne de afgørende slag hvor Tanja Lewis viste sig overlegen i iskolde beslutninger og timede mesterrul! 3-1 til ML og sølvet med hjem i skabet!
ML, Backgammonklub, Backgammon, Gammon, Dansk Backgammon Forbund, Elitedivision, Bernhard Nordentoft, Bernie, Nordentoft, referat, Peter Jes Thomsen, PJT, Gus, Gus Hansen, Gustav Hansen, Christian Sønder Jensen, Lars Christian Bentzen, Buster, Jakob Jørgensen, Jønke, Peter Toftsø, Steen Grønbech, Karsten Bredahl, Tanja Lewis, Pegasus, Mysundegade 28, 1668 København V, Vesterbro, Istedgade
|