|
Elitedivisionen, 23.1.2005
Spillested: High Q, Sønderboulevard 52, 1720 København K
Igen 3-5 i weekend-runde!
- eller Mama Lustra KAN ikke vinde udenfor Valby bakke!
I tredie forsøg blev det ikke bedre! ML får maksimum uafgjort når der spilles i weekenden.
Holdkaptajnen maner dog til besindelse og udtaler: "Vi ligger nummer 2, hvilket er pænt indenfor sæsonmålsætningen som minimum nummer 6. Lad blot mørkemænd, dommedagsforkyndere og debatfora-hylere jamre! Vi ser fremad og planlægger at likvidere Turneringsudvalget og foretage et par indgreb således at næste års Elitedivision KUN vil blive afviklet som torsdagsrunder - i København. Som jyde ved jeg hvor meget vores kolleger på de vestlige hold vil sætte pris på at besøge Kongens København de eventyrlige vinter-torsdage!"
I tråd med denne holdning kan vi skitsere udvalgte tabel views.
Hvis ML kun havde spillet om torsdagen sæsonen 2004/2005:
9 vundne, 1 uafgjort, 1 tabt, vundne enkeltkampe: 30, tabte enkeltkampe: 14.
Hvis Elitedivisionen 2004/2005 kun blev spillet øst for Valby bakke:
7 vundne, 1 uafgjort, 0 tabt, vundne enkeltkampe: 24, tabte enkeltkampe: 8.
Aalborg Nice Dice - ML 3 - 1
2565 Jens Peter Hansen - 9515 Bernhard Nordentoft 17 - 8
467 Philip T. Hayles - 10028 Tanja Lewis 17 - 3
2154 Carsten Jensen - 11942 Christian Sønder Jensen 16 - 17
191 Jørn Thyssen - 20738 Lars Chr. Bentzon 17 - 10
Den trofaste læser skal naturligvis ikke snydes for en enkelt hårrejsende position. Nedenfor redobles holdkaptajnen (blå) af 2565 Jens Peter (hvid) fra Ålborg.

Vor modstander fra Nordjylland mener at kunne cashe to nemme point med redoblingen. Kaptajnen snupper den og danser trøstesløst mens Jens Peter producerer 53, 21, 66 og lystigt lukker sit bord og... gammon og game over! Kritikken for dette take var nådesløs. MEN goe gamle Snowie 4 rehabiliterer kaptajnen ved en solid rollout. Det er redoblingen der er en fejl på 0,137 mens det ville have været en fejl på 0,122 hvis kaptajnen havde droppet! Det er et fucking godt eksempel på hvor meget det betyder at den førende "mister" to point ved en gammon/8-kube! Havde stillingen været 8-8 var den rigtige action redouble/pas (Snow igen).
ML - Århus BgK 2 - 2
9515 Bernhard Nordentoft - 8860 Torben Hasseriis 3 - 17
2179 Peter Toftsø - 20230 Lars Bønding 17 - 7
11942 Christian Sønder Jensen - 18879 Lars Trabolt 17 - 9
20738 Lars Chr. Bentzon - 2121 Bjarke Skovgaard 13 -17
Dagens mand er som ofte før Sønder Sr. som tager sin anden skalp - og den sjette i træk i årets holdturnering! Toftsø tager også en sejr der sikrer ML de sædvanlige 3 weekend-point.
Intet er afgjort endnu, for de næste to kampe er absolutte topopgør mod de to andre i top-3, Nemo og Kolding. Meget kan ændres i disse super-opgør!
ML, ML, Aalborg Nice Dice, Århus BgK, Backgammon, Dansk Backgammon Forbund, Elitedivision, Bernhard Nordentoft, Nordentoft, referat, Peter Jes Thomsen, PJT, Gus, Gustav Hansen, Christian Sønder Jensen, Lars Christian Bentzen, Buster, Jakob Jørgensen, Peter Toftsø, Steen Grønbech, Karsten Bredahl, Tanja Lewis, Jakob Sønder Jensen, Morten Lylloff, Jonas Ratje, Poul Løvbo, Bent Christensen, Huseyin Koyuncu
|