|
Elitedivisionen, 13.11.2004
Spillested: Hvalfisken, Brogade 3, 5700 Svendborg
Muldvarp i ML!

Lørdag d. 13. november vil for altid stå som dagen hvor ML blev undergravet af Aalborg Stasi Dice. Det startede uskyldigt en solbeskinnet lørdag morgen, da den kønne og kække "Inger" steg ind i Bus-bilen, som i dagens anledning var pakket med Bus, Toftsø, Grønbech, Nordentoft, kørestol, bræt, Snowie og meget andet godt. Kursen blev sat mod det sydfynske og humøret var vældigt. Men snart begyndte bomberne at eksplodere i hænderne på den velsmurte ML-maskine. Først blev bilen fyldt med klingende Nordjysk, fornemmelsen af forræderi begyndte at nage. Så kom tilståelsen: Denne såkaldte "Inger" havde været ombord i de helligste ML haller: ML debatten. Sveden perlede nu af ML-stjernernes pander, mistanken om at Aalborg vidste alt inden dagens møde var en realitet! "Hun har redet mig som en mare!" brølede Steen. "Det er muldvarpen!" hviskede Toftsø mens "Inger" gnækkende tronede midt i bilen, som en ondsindet trojansk hest der netop har sluppet helvede løs over de uskyldige og naive. Ankommet til den idylliske Hvalfisken i Svendborg væltede drengene forvirrede og udmattede ud af bilen med svære psykiske men! Og der stod Philip&Co klar med indgående forhåndskendskab til alle ML's planer!
ML - Aalborg Nice Dice 2 - 2
2179 Peter Toftsø - 2258 Morten Heise 17 - 12
9515 Bernhard Nordentoft - 2154 Carsten Jensen 12 - 17
20738 Buster - 2565 Jens Peter Hansen 14 - 17
10704 Steen Grønbech - 467 Philip T. Hayles 17 - 3
Efter forræderiet lykkedes det kun at hente 2 point mod Aalborg. Grønbech fik vendt muldvarp-effekten til egen vinding mod Philip "Marcus Wolf" Hayles, mens Toftsø stred sig gennem mørket til sikker sejr over 2258 Heise.
Mod Århus var kræfterne desværre brugt op og Muldvarpe-effekten slog ud i fuldt flor. Grønbech var bagud hele vejen men lavede en overmenneskelig kraftanstrengelse ved at vinde DMP over 18879 Trabi fra 15-15. Kaptajnen sled sig fra 3-16 crawford til 12-16 mod 7804 Gabriel. Men måtte slippe grebet efter at være løbet over ende i løbespil til sidst.
Århus BgK - ML 3 - 1
3311 Rolf Nielsen - 2179 Peter Toftsø 17 - 3
8860 Torben Hasseriis - 20738 Buster 17 - 6
7804 Gabriel Andersen - 9515 Bernhard Nordentoft 17 - 12
18879 Lars Trabholt - 10704 Steen Grønbech 15 - 17
Dermed havde endnu en svag lørdagsrunde med to Elitekampe kun givet 3 ud af 8 mulige point. ML er ikke glade for at spille i weekenden og med en dobbelt-agent i bilen var der ikke meget at stille op!
Muldvarpen "Inger"
Judas måltidet
ML, Hvalfisken, ML, Aalborg Nice Dice, Århus BgK, Backgammon, Dansk Backgammon Forbund, Elitedivision, Bernhard Nordentoft, Nordentoft, referat, Peter Jes Thomsen, PJT, Gus, Gustav Hansen, Christian Sønder Jensen, Lars Christian Bentzen, Buster, Jakob Jørgensen, Peter Toftsø, Steen Grønbech, Karsten Bredahl, Tanja Lewis, Jakob Sønder Jensen, Morten Lylloff, Jonas Ratje, Poul Løvbo, Bent Christensen, Huseyin Koyuncu
|